Svenske marxister siger: bekæmp NATO - bekæmp imperialisme!

Denne artikel er skrevet af vores svenske kammerater i Revolution, den svenske sektion af IMT.

[Source]

Amerikansk imperialisme er den stærkeste magt på jorden. En magt som opretholder den fortsatte kapitalistiske udbytning, fattigdom, og elendighed. Nu har den svenske regering så besluttet, at det er i svensk imperialismes interesser at blive medlem af den amerikansk ledte krigsalliance, NATO. Vi siger: Bekæmp NATO, bekæmp imperialisme – længe leve international klassesolidaritet!

For bare to årtier siden, efter d. 11. september 2001, benyttede USA sig af Artikel 5 i NATOs forfatning, den Nordatlantiske Traktat. Denne artikel erklærer, at et væbnet angreb mod én medlemsstat er et angreb mod alle.

Denne artikel blev taget i brug af én årsag: for at samle NATO medlemslandene i en fælles invasion af Afghanistan. De brugte dernæst 20 år på at ”sprede demokrati og frihed” ved at jævne landet med jorden, ruinere millionvis af liv og efterlod et land på randen af opløsning og tilbage i hænderne på Taliban.

NATO er et militært redskab for amerikansk imperialisme, og der er ingen grund til at nævne NATO’s lange liste af (krigs)forbrydelser. Det svenske borgerskab, der ønsker at fremstå som en fortaler for ”fred”, ”demokrati”, osv., hævder naturligvis at NATO udelukkende er til brug i forsvar. Dette passer kun, hvis man hermed mener forsvaret for USA, Frankrig, Tyskland og Englands ret til at udplyndre alverdens lande efter forgodtbefindende. Svenske arbejdere vil ikke stå sikrere i sådan en alliance – tværtimod.

Imperialistiske interesser

Svensk imperialisme er for lille en spiller til at kunne spille nogen betydelig rolle i de fleste konflikter, som involverer de andre imperialistiske magter. Dens hovedformål har været at eksportere en betragtelig mængde våben, hvoraf den største modtager i 2021 var de Forenede Arabiske Emirater – med befolkningen i Yemen som hoved offer.

De svenske imperialister er i øjeblikket travlt beskæftiget med at ekspandere deres interesser i Baltikum. Som eksempel på dette ejer to svenske banker (Swedbank og SEB) nu mere end halvdelen af banksystemet. Af denne årsag er de nu kommet i klinch med den mere magtfulde russiske imperialisme. Det svenske borgerskab har længe ønsket, at NATO antog en mere aggressiv tilgang i Østeuropa og Baltikum. Ved formelt at blive medlem af NATO kan de svenske imperialister nu øge deres indflydelse på alliancen, for at beskytte deres investeringer og profitter.

Sverige plejede at forsøge at opretholde en humanitær facade. Selvom Sverige formelt set var neutralt, og tilsyneladende en ven af små og undertrykte nationer, valgte Sverige i praksis side med NATO og USA under den kolde krig. Efter Sovjetunionens fald har Sverige gradvist rykket tættere mod NATO og opgivet alle påskud om neutralitet. I 1994 deltog Sverige i et NATO program med det orwellske navn ”Partnership for Peace”. Fra 2003 og fremefter kæmpede svenske tropper under NATO-kommando i Afghanistan som en del af ISAF-styrkerne (International Security Assistance Forces). I 2014 underskrev de et aftalememorandum med NATO. Aftalen gjorde det nemmere at være vært for NATO-øvelser og at bruge Sverige som base for militære operationer mod Rusland.

I forbindelse med invasionen af Ukraine har det svenske borgerskab udløst en flodbølge af propaganda, der har til formål at samle befolkningen bag svensk, europæisk og amerikansk imperialisme. De har løjet om, at Putin har intention om at invadere Sverige, ved at indtage øen Gotland i Østersøen og andre ligeså fantastifulde påfund. Ingen kan tage det seriøst. Rusland ville kun angribe Sverige som del af en overordnet plan om fuldskala krig mod de centraleuropæiske magter - begyndende med Tyskland. Det er tydeligt for enhver, at Putin ingen chance har for at vinde en sådan krig. Dette scenarie er derfor fuldstændig udelukket. Hovedformålet med denne propagandakampagne er at skræmme arbejderklassen til at støtte et NATO medlemskab.

I årevis fabrikerede de paranoide historier. Først om sovjetiske og senere russiske ubåde, der krænkede svensk farvand. I 2014 blev observeringer af russiske ubåde af eksmilitært personnel publiceret i den borgerlige presse og senere bekræftet af militæret som værende korrekte oplysninger. Som man kunne forvente, viste denne historie sig dog senere at være det pure opspind. Militære kilder afslørede senere hen, at den antagede ubåd viste sig at være ødelagt vejrmålingsudstyr.

Arbejderpartiernes forræderi

Den socialdemokratiske regering har ikke blot sendt våben for at støtte den amerikanske proxykrig i Ukraine, men også hævet militærbudgettet til NATO-kravet om 2 procent af BNP. I praksis valgte partitoppen åbent at skifte til en pro-NATO position indenfor få dage efter Putins invasion. Den svenske herskende klasse så sit snit til at få medlemsskab. I løbet af de seneste uger har det svenske socialdemokratiske parti holdt en række totalt opstillede ”debatter” og ”diskussioner". Såsom den der foregik online i sidste uge, hvor man tilsyneladende ikke mente, at det var nødvendigt at invitere nogen, som var modstander af NATO. Dette er en parodi på internt demokrati, hvor beslutningen på forhånd er taget af partiets højrefløj.

De holdninger, der virkelig betyder noget for de socialdemokratiske ledere, er den svenske herskerklasses holdninger. Tilbage i april var der møde mellem den svenske regering, repræsenteret af finansministeren Damberg, og den finske præsident og repræsentanter fra militæret i Helsinki. Også indbudt til dette møde var familieoverhovedet i en af sveriges mest indflydelsesrige kapitalistfamilier, Jacob Wallenberg. Det er tilfældigvis denne familie som ejer SAAB, sveriges største våbeneksportør, og førnævnte bank, SEB.

Adskillige repræsentanter for storindustrien har erklæret deres støtte til NATO medlemskab, og finske repræsentanter for erhvervslivet har udtalt at, hvis Sverige ikke bliver medlem, kunne det ”være negativt for at tiltrække udenlandske investeringer”. Jacob Wallenberg har budt den socialdemokratiske partitops beslutning om ansøgning af NATO-medlemskab velkommen, og dermed er det slået fast, at regeringen har borgerskabets fulde opbakning og velsignelse. ”Svenske selskaber har altid taget aktiv del i svensk sikkerhed, landets forsvar og behovet for at samarbejde med andre”, skrev Wallenberg i en udtalelse.

I skrivende stund sidder de svenske kapitalister og gnider sig i hænderne ved tanken om de muligheder, der vil blive tilgængelige, i særdeleshed i våbenindustrien. En artikel i erhvervsbladet Dagens Industri beskrev med entusiasme, hvilke vidunderlige muligheder krigen i Ukraine ville skabe for SAAB og pointerede, hvor meget mere man kunne opnå ved at blive medlem i NATO: ”Svensk NATO-medlemskab er en spændende mulighed for SAAB. Det ville betyde nye markeder for selskabet og gøre det langt nemmere at sælge... SAAB burde nu have en forrygende mulighed for at hæve priserne og blive bedre betalt så aktionærerne også får gevinst”.

Desværre er Vänsterpartiets top bukket under for borgerskabets pres. Det er sandt, at partiet formelt set har bibeholdt deres modstand mod NATO, men denne modstand har været svag og ekstremt forvirret. For eksempel stemte de for at øge forsvarsbudgettet til det nødvendige niveau for at kunne søge om NATO-medlemsskab (2 pct. af BNP). De har også ved flere lejligheder talt om vigtigheden af at indgå forsvarspagter med andre lande, og stemte for at sende våben til Ukraine, hvilket kun kommer til at forlænge konflikten unødvendigt.

Vänsterpartiets leder, Nooshi Dadgostar, udtalte i april: ”Min position er, at vi er mere sikker i Sverige, hvis vi er udenfor enhver militæralliance. Men det er vigtigt, at der er bred enighed. At vi gør dette sammen som ét folk og én nation. Jeg er sjældent enig med [forhenværende konservative statsminister] Carl Bildt, men angående dette spørgsmål er jeg. Der er venstrefløjen, og der er højrefløjen, men i det svenske militær er alle svenskere sammen”.

Lignende nationalistisk propaganda har været alfa og omega, i den linje Vänsterpartiets ledelse har udstukket siden krigens første dag. Ser man bort fra deres formelle modstand overfor NATO, lyder de i medierne ligesom stort set alle andre partier: snakken om behovet for at stå sammen for at kunne modstå den ”russiske trussel”, forsvare svensk sikkerhed og resten af smøren. De har ikke modsat sig NATO af den principielle årsag, at det er en alliance for imperialistiske krige og udnyttelse. I stedet har de fokuseret på fuldstændig sekundære aspekter, såsom at ”udemokratiske” lande som Ungarn og Tyrkiet er medlemmer, eller at Donald Trump muligvis bliver præsident i USA igen. Dette styrker de liberales position, hvorved det er helt i orden at bombe civile, jævne hele lande med jorden og udføre krigsforbrydelser, så længe det blot er deres foretrukne repræsentanter, såsom Obama eller Biden, som gør det. Vänsterpartiets krav har i sidste ende ikke været en klar modstand overfor NATO, men at spørgsmålet skulle afgøres ved folkeafstemning.

Dette forræderi, begået af de traditionelle arbejderpartier, har neutraliseret bevægelsen. Det har givet den herskende klasse den ideelle mulighed for at formalisere deres samarbejde med amerikansk imperialisme gennem et NATO-medlemsskab.

Nej til NATO!

På trods af massiv propaganda i samtlige borgerlige medier, er omtrent halvdelen af den svenske befolkning stadig imod et NATO-medlemskab, eller i tvivl. Dette demonstrerer, at der er en sund skepsis overfor denne imperialistiske organisation blandt vigtige dele af befolkningen og arbejderklassen.

Venstrefløjen og arbejderbevægelsen burde bekæmpe NATO-medlemskabet, et værktøj der bruges til krigsførsel og undertrykkelse. Det er åbenlyst, at dette ikke kommer til at ske under den nuværende ledelse i arbejderbevægelsen og fagforeningerne. Det er derfor nødvendigt, at vi kæmper for en arbejderbevægelse, som er bevæbnet med et revolutionært og oprigtigt internationalistisk program.

Det virkelige alternativ til NATO er ikke at gå tilbage til såkaldt neutralitet. Altså at bygge hemmelige alliancer, som de svenske kapitalister satser på, vil forøge deres andel af de imperialistiske profitter internationalt. Det virkelige alternativ er en uforsonlig kamp imod imperialisme. Denne kamp må baseres på international solidaritet på tværs af verdens arbejderklasse, og et program orienteret mod den socialistiske verdensrevolution.

IMT i Sverige, Revolution, vil fortsætte vores kamp mod NATO, svensk imperialisme og det kapitalistiske system. Beslutningen om at ansøge om NATO-medlemskab viser svensk imperialismes rådne karakter, og behovet for at afskaffe kapitalismen, for at kunne garantere sikkerhed og fred for alle.

  • Ikke én soldat, ikke én krone til NATOs krigsmaskine!
  • Ned med imperialisme! Ned med kapitalisme!
  • Kæmp for socialismen! Længe leve international solidaritet!