Marxister anerkender de enorme fremskrift der blev opnået gennem den kinesiske revolution i 1949. Efter det kinesisk-sovjetiske brud fandt mange af Mao Zedongs slogans − ikke overraskende − et ekko på tværs af verden som et alternativ til det bureaukratiserede Sovjet. Men der er væsentlige politiske forskelle mellem de ægte marxistiske idéer og maoismen, som er vigtige at få afklaret.

Kapitalismens krise er også en krise i den post-Sovjetiske verdensorden. En verdensorden baseret på amerikansk imperialismes dominans. USA kan ikke længere, i samme grad som tidligere, agere verdenspoliti og garanterer den lydighed og orden, som den engang kunne. Det har store konsekvenser for magtbalancen på verdensscenen.

En ny undersøgelse, foretaget af velgørenhedsorganisationen War On Want, viser, at selvom den globale fødevaresektor producerer mere end 2,6 gange den gennemsnitlige persons kaloriebehov, mangler 2,3 milliarder mennesker stabil adgang til sund og nærende mad. Hvordan kan vi forklare denne absurde modsætning?

Kapitalismen underminerer ikke kun de materielle forhold for det store flertal af menneskeheden. Systemet er også ødelæggende for, hvad der kan beskrives som den åndelige udvikling. Dette er en oversættelse af lederen til nr. 41 af det teoretiske magasin In Defence of Marxism, skrevet af Alan Woods, som behandler problematikken ved fremmedgørelse under klassesamfundet i almindelighed og under kapitalismen i særdeleshed.

Den sidste tids dramatiske begivenheder i Rusland, har givet anledning til alle mulige spekulationer. Fredag aften den 23. juni lancerede lederen af Wagner-lejehæren, oligarken Yevgeny Prigozhin, en “march for retfærdighed” med det erklærede mål at fjerne lederen af de væbnede styrker og forsvarsministeren. Lørdag havde han taget kontrol over byen Rostov ved Don og marcherede med en tungt bevæbnet militærkonvoj mod Moskva. Putin stemplede ham som forræder og lovede, at de involverede ville blive straffet. Men sidst på dagen vendte Prigozhins militærkonvoj pludselig om, og det blev annonceret, at der var indgået en aftale med den hviderussiske præsident Lukashenko som mægler.

I 2017, i sin tiltrædelsestale som Frankrigs præsident, sagde Emmanuel Macron, at han ønskede at overbevise sine landsmænd, om at Frankrigs magt ikke er i forfald, men “står på tærsklen til en ekstraordinær renæssance”. Siden da er fransk imperialismes forfald accelereret, både økonomisk, geopolitisk og militært, især i Afrika.

Trods et medie-blackout så står verden over for en af sine største humanitære kriser i historien på Afrikas Horn, hvor kombinationen af klimaforandringer, borgerkrig og fattigdom har skabt en massiv tragedie af episke proportioner. Reaktionen fra de fleste politikere i Vesten har været at lukke øjnene og håbe på, at problemet forsvinder af sig selv. Årsagen til dette er åbenlyst. Det er en krise forårsaget af kapitalisme og imperialisme.

På Israels 75-års fødselsdag, befinder landet sig i en krise uden fortilfælde. Den 14. maj 1948 blev staten Israel udråbt, i kølvandet på den zionistiske hærs langvarige terrorkampagne mod palæstinenserne, som dræbte tusinder af mennesker og fordrev 750.000 fra deres hjem. Den 14. maj markeres derfor som Nakba (katastrofen) for palæstinenserne. Siden da har Israel konsolideret sin magt gennem utallige krige og en konstant undertrykkelse af palæstinenserne.

For halvtreds år siden afsagde den amerikanske højesteret sin berømte Roe v Wade-dom, der sikrede abortrettigheder til kvinder i USA. I dag bliver de samme rettigheder tilbagerullet. Kampen for at gøre en ende på kvindeundertrykkelse må være en kamp for en socialistisk revolution.

Et åbent sammenstød inden for den sudanesiske stat har kastet landet ud i vold. Mindst 413 mennesker har mistet livet siden kampene brød ud lørdag den 15. april. Vi kan ikke have nogen tillid til, at det "internationale samfund" kan løse konflikten, som de imperialistiske magter selv har været med til at skabe. Den eneste vej ud af det nuværende mareridt er en genoplivning af den sudanesiske revolution, som må forsvare sig selv mod alle reaktionære kræfter gennem sine egne kamporganer.

Klodens fremtid afhænger af omstillingen fra fossil til bæredygtig energi. Det er et kapløb mod tiden. Klimaforskere anslår at der er en 50% risiko for at globale temperaturer overstiger førindustrielle niveauer med 1.5 C i løbet af de næste fem år. For nylig har en række gennembrud indenfor forskning i fusionsenergi demonstreret denne teknologis evne til at levere ubegrænset, bæredygtig energi, ved at efterligne de naturprocesser der foregår i solens kerne. Forskning i denne fantastiske teknologi er på skandaløs vis blevet groft underfinansieret i løbet af de seneste 50 år. Hvorfor? Fordi det ikke blev anset for at være et profitabelt foretagende.

I weekenden den 17-19. marts mødtes over 50 delegerede til RS’s årlige kongres.

Den 28. oktober adresserede formanden for det tyske Socialdemokrati (SPD), Frank-Walter Steinmeier, en række fornemme gæster på Bellevue Paladset, hans officielle residens. I sin tale om »nationens tilstand« påpegede han, at verden »bevæger sig imod en periode med konfrontationer« og at »kampen for dominans« nu er i centrum.

»Dette var året, hvor det liberale demokrati slog igen,« erklærede Janan Ganesh - en ikke særlig skarp klummeskribent fra Financial Times - den 15. november. Det argument, der blev fremført af FT’s korrespondent for international politik, gik på, at efter en periode med kaos, hvor “det fornuftige politiske etablissement” var blevet kraftigt miskrediteret, havde 2022 været det bedste år for liberalismen længe.

Det er en afgørende uge for bevægelsen imod kuppet i Peru. På trods af statens brutale undertrykkelse fortsætter arbejdere, bønder og unge kampen mod den illegitime præsident, Dina Baluarte. Landets fagforbund, CGTP, har opfordret til en national strejke den 19. januar, og mange demonstranter er på vej mod hovedstaden Lima.