Hvis du gik glip af det: Oplæg fra Revolution Festival 2022

I Revolutionære Socialister har vi netop holdt vores årlige Revolution Festival med over 100 deltagere fra hele landet. Gæster såvel som medlemmer gik derfra med en højere forståelse af marxisme og revolutionær teori, såvel som fornyet vilje og kraft til at kæmpe for at omstyrte det kapitalistiske system. Hvis du var så uheldig at kunne deltage i begivenheden kan du heldigvis alligevel se oplæggene her!


[Source

Aktivisme, politisk forbrug eller klassekamp?

Det første oplæg var: ”Aktivisme, politisk forbrug eller klassekamp?” Her fortæller Marie Frederiksen om, hvorfor det netop er fra et klasseperspektiv og gennem kollektiv kamp, og ikke med udgangspunkt i individuelle strategier, at man reelt kan ændre verden.

Pariserkommunen 1871

Som verdenshistoriens første eksperiment med arbejdermagt, har denne historiske begivenhed haft enorm betydning for den internationale arbejderbevægelse. Det var da også en begivenhed, der blev studeret indgående af Karl Marx og Friedrich Engels, og som medførte en afgørende udvikling af den teoretiske forståelse og det marxistiske arsenal.

Spild, fattigdom og klimakatastrofe: Argumenter for en demokratisk planøkonomi

Dette oplæg går i dybten med behovet for en rationel planlægning af økonomien i forhold til at gennemføre en reel grøn omstilling, erfaringerne fra de stalinistiske kommandoøkonomier og virksomhedernes egen brug af økonomisk planlægning indenfor de gigantiske multinationale selskaber. 

Kampen for socialisme: Hvad er individets rolle?

Der er mange borgerlige historikere der mener at historien er skabt af "store mænd og kvinder", konger og dronninger, statsmænd og politikere. Denne uvidenskabelige tilgang, er marxismen modstander af. Marxister benægter dog ikke individernes rolle i historien. Historien skabes er skabt af mennesker. Men vi er nødt til at forstå det dialektiske forhold mellem individet (det subjektive) og de store kræfter (det objektive), der styrer samfundets bevægelse, og se denne rolle i sin historiske sammenhæng.